Formål og definition

1) sikre det grønlandske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog,

2) styrke det grønlandske sprog og udvikling heraf som modersmål og andetsprog,

3) imødegå og fjerne de eksisterende sprogbarrierer, så tosprogethed og flersprogethed kan blive en styrke og en rigdom, og

4) fremme kontinuitet i sproglig tilegnelse i samfundet for at styrke Grønland som et videnssamfund.

Artikel 2.

1) Sproglig integration er rettet mod 3 persongrupper

1) de, der har behov for at lære grønlandsk,

2) de, der har behov for at lære dansk eller engelsk

3) de, der har behov for indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.

2) Ved sproglig integration forstås fjernelse af sprogbarrierer og styrkelse af sprogtilegnelsen for de i stk. 1 nævnte persongrupper med henblik på at forbedre mulighederne for borgernes deltagelse i samfundet og styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet.

Sprogpolitik

Artikel 3.

1) Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og anvendes i offentlige forhold.

2) Det grønlandske sprog består af tre hoveddialekter. Det er de dialekter, der tales i Avanersuaq, Tunu og Kitaa.

3) Det danske sprog kan anvendes i offentlige forhold.

4) Engelsk og andre fremmedsprog anvendes i det omfang, der er behov herfor.

1) Private virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik.

2) En sprogpolitik kan indeholde

1) en kortlægning af myndighedens eller virksomhedens sproglige kompetencer,

2) en synliggørelse af fremmedsproglige og kulturelle kompetencer,

3) en synliggørelse af myndighedens eller virksomhedens eksterne sproglige image,

4) retningslinjer for intern og ekstern kommunikation, og

5) kompetencemål for ansatte.

3) Det påhviler arbejdsgiveren at foretage en individuel og personlig samtale med medarbejderen om medarbejderens behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.

Sprogtilegnelse

1) Personer med fast bopæl i Grønland har ret til at tilegne sig grønlandsk og dansk samt sprog med international rækkevidde, i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet og anvende og udvikle deres modersmål.

2) Naalakkersuisut kan efter samråd herom med arbejdsmarkedets organisationer og andre relevante parter fastsætte regler om udmøntningen af den i stk. 1 nævnte ret, herunder om kursus- og undervisningstilbud og frihed til deltagelse heri.

Tilsyn, sanktioner og klage

Artikel 6.

1) Naalakkersuisut fører tilsyn med virksomhederne og myndighedernes overholdelse af loven. Naalakkersuisut kan overlade tilsynet til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Selvstyre.

2) De i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner skal efter anmodning herom fra tilsynsmyndigheden fremsende et eksemplar af virksomhedens, myndighedens eller institutionens sprogpolitik og dokumentere afholdelsen af de i § 4, stk. 3 omhandlede samtaler. Tilsynsmyndigheden kan hos de i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner i øvrigt indhente de oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af tilsynspligten.

3) Inatsisartuts institutioner er ikke omfattet af tilsynet.

1) For overtrædelse af § 4, stk. 1 og 3 kan der idømmes bøde.

2) For manglende efterkommelse af de i § 6, stk. 2 nævnte forpligtelser kan der idømmes bøde.

Artikel 8.

Klager over manglende udarbejdelse af sprogpolitik, jf. § 4, stk. 1 og manglende afholdelse af den i § 4, stk. 3 nævnte samtale, kan indgives til tilsynsmyndigheden.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1) Inatsisartutloven træder i kraft 1. juli 2010.

Kuupik Kleist
Mimi Karlsen

Chapitre 1

Objet et définition

Article 1^er

Le but de la Loi relative au Parlement est de fournir un cadre clair pour la politique linguistique du pays, y compris l'intégration linguistique :

1) en garantissant le groenlandais comme l'une des langues de soutien de toutes les communautés;

2) en renforçant le groenlandais et en le développant comme langue maternelle et comme langue seconde;

3) en traitant et en éliminant les barrières linguistiques afin que le bilinguisme et le multilinguisme puissent être une force et une richesse; et

4) en favorisant la continuité des compétences linguistiques dans la société afin de renforcer le Groenland comme société de connaissance.

Article 2

1) L'intégration linguistique vise trois groupes:

1) ceux qui ont besoin d'apprendre le groenlandais;

2) ceux qui ont besoin d'apprendre l'anglais ou le danois

3) ceux qui ont besoin d'une introduction à la culture, à l'histoire et à la société du Groenland.

2) L'intégration linguistique désigne la suppression des barrières linguistiques et le renforcement de l'acquisition du langage mentionné au paragraphe 1, pour les groupes de personnes concernées dans le but d'améliorer les possibilités de participation des citoyens dans la société et de renforcer l'appartenance et l'identité groenlandaises dans la communauté.

Chapitre 2

Politique linguistique

Article 3

1) Le groenlandais est la langue officielle du Groenland et est utilisé à des fins officielles.

2) Le groenlandais possède trois dialectes principaux. Ce sont les dialectes parlés à Avanersuaq, à Tunu et à Kitaa.

3) Le danois peut être utilisé à des fins officielles.

4) L'anglais et d'autres langues peuvent être utilisés dans la mesure où il est nécessaire.

Article 4

1) Les entreprises privées comptant au moins dix employés, ainsi que les autorités et organismes publics doivent élaborer une politique linguistique.

2) La politique linguistique peut contenir:

1) une description des compétences linguistiques de l'autorité ou de l'entreprise;

2) un profil des langues étrangères et des compétences culturelles

3) un profil de l'autorité ou de l'entreprise de sa visibilité linguistique extérieure;

4) des lignes directrices pour les communications internes et externes; et

5) les compétences linguistiques du personnel.

3) Il incombe à l'employeur de procéder à une entrevue individuelle et personnelle auprès des employés au sujet de leurs besoins en formation linguistique et en introduction à la culture, l'histoire et la société du Groenland.

Chapitre 3

Acquisition du langage

Article 5

1) Les individus ayant leur résidence permanente au Groenland ont le droit d'acquérir le groenlandais et le danois dont la portée est internationale à l'oral et à l'écrit, de sorte qu'ils puissent participer à la vie communautaire et employer et utiliser leur langue maternelle.

2) Le gouvernement groenlandais peut, après consultation avec les organismes sociaux et d'autres parties concernées, fixer les règles de mise en œuvre du paragraphe 1 de la loi, y compris la formation, l'éducation et la liberté de leur participation.

Chapitre 4

Contrôle, sanctions et réparation

Article 6

1) Le gouvernement groenlandais supervise les établissements et les autorités au respect de la loi. Il peut confier la surveillance à d'autres autorités et institutions dans le cadre du gouvernement local du Groenland.